Mine forældre valgte, at Annitta Annet Lykke Olsen var et passende navn til mig, og eftersom det er sat sammen af ‘An’ og ‘Ita’, som betyder vilje og heltinde, ja, så ramte mine forældre vel egentlig plet på fornavnet i hvert fald.
Jeg har været min egen heltinde i de valg blandt muligheder, jeg har truffet på min rejse i livet. Uddannelsesmæssigt valgte jeg i første omgang at blive apotekerassistent.
I 1988 fik jeg lidt af en åbenbaring, da jeg begyndte at beskæftige mig med den alternative verden, herunder bl.a. sten, krystaller og krystalreading. Jeg var overbevist om, at dét her var rigtigt for mig! Jeg havde muligheden, talentet og min vilje til at gå en ny vej.
For mere end 18 år siden afsluttede jeg en 2-årig diplom håndlæseruddannelse, som er taget hos den anerkendte islandske håndlæser Sigridur.
Min fascination for håndlæsningen er vedholdt i alle årene, og jeg har samtidig i alle årene praktiseret håndlæsning på bl.a. på messer rundt om i landet, modtaget klienter i mit private hjem, samt afholdt venindeaftener, polterabend og foredrag om håndlæsningens kunst.